Udbringningsfirma efterlader julegaver i skraldespanden, da kunden ikke er hjemme

Fra slutningen af november – hvor der blev handlet lystigt ind på nettet og i de fysiske butikker til Black Friday - og helt frem til jul er travlheden stor hos de forskellige udbringningsfirmaer.

Det hele kan derfor gå lidt for hurtigt for pakkebudene i disse dage, hvilket man finder beviset på i den sydengelske by Swanwick tæt på Portsmouth.

Her gjorde 30-årige Gemma Smith store øjne, da hun forleden kom hjem fra arbejde, da hun i skraldespanden fandt sin pakke blandt brugte bleer og madaffald.

Læs også: Mand taget med 51 skildpadder i bukserne erkender smugleri

Kvindens nye husholdningsprodukt – en Phillips Air Fryer til at lave pomfritter og ander snacks med – var altså blevet leveret direkte til affald af udbringningsfirmaet Hermes.

I postkassen fandt Gemma Smith en seddel fra firmaet om, at de havde lagt nyindkøbet, som hun bestilte for over 500 kroner i et supermarked til den kaotiske Black Friday, i skraldespanden, der viste sig at gemme på flere udsædvanlige overraskelser.

Gemma Smith, der er mor til to børn, kunne i bunkerne af husholdsningsaffald se, at budet også havde lagt en pakke chokolade 'til afhentning'. 

Hun havde bestilt de søde sager fra chokoladefabrikken, der tog over 300 kroner for mundgodterne, men som muligvis har fået en bismag af brugte tebreve og beskidte bleer.

Den engelske kvinde lagde et billede af den tvivlsomme levering og den dertilhørende følgeseddel op på Facebook med en sarkastisk besked:

'Hmmm, hvor mon de har lagt min levering i dag, mens jeg har været væk? Ved de venlige naboer? Eller i skuret? Eller i den klamme skraldespand?'

Butikskæden Tesco er nu ved at 'undersøge problemet', mens en talsmand fra udbringningsfirmaet har udtalt følgende til The Mirror:

- Det er slet ikke acceptabelt, og vi vil gerne undskylde over for Gemma Smith. Vi har i dag forklaret budet for at sikre, at det ikke sker igen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV