Uddannelseskløft skaber maskuline proletarer

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at forskellen på andelen af mænd og kvinder, der får en ungdomsuddannelse, er steget fra tre til fem procentpoint fra 2004 til 2012.

»Det betyder alt andet lige, at vi vil se flere mænd, der kommer til at stå kun med en grundskoleuddannelse i bagagen. De er ufaglærte, og de kommer til at klare det relativt dårligt,« siger Mie Dalskov Pihl, der er senioranalytiker i AE, til Berlingske Nyhedsbureau.

Det betyder ikke kun, at mændene får et mere ustabilt arbejdsliv og en langt lavere indkomst, men også at regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

»Det bliver svært at nå for mændene. Mens kvinderne er i mål med de 60 procent, så har mændene lidt længere vej til at opfylde den her målsætning. Så vi får faktisk et todelt proletariat af mænd, som står uden en ungdomsuddannelse, men også uden en videregående uddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl.

Og det betyder, at staten går glip af en indtægt, som skal bruges til at holde hjulene i gang.

»Det kan gå hen og blive rigtig dyrt for samfundet. Vores beregninger viser, at et ungt menneske, der får en uddannelse, bidrager med tre til ti millioner kroner i ekstra velstand til samfundet gennem livet,« siger Mie Dalskov Pihl.

Siden 2004 er antallet af danskere under 25 år, der har fuldført en ungdomsuddannelse, faldet fra 72 til 67 procent. Andelen er faldet med seks procentpoint til 64 procent blandt de unge mænd, mens faldet er på fire procentpoint til en samlet andel på 69 procent af kvinderne.

Dagens Gossip