Nye undersøgelser af et fossil peger på, at en i lang tid uddød dyrerace kendt som "den sibiriske enhjørning" vandrede rundt på Jorden i meget længere tid, end forskere hidtil har troet.
"Enhjørningen", som egentlig var et langhornet næsehorn, har muligvis levet for 29.000 år siden. Dermed kan dyret have levet side om side med forhistoriske mennesker.
Indtil nu har man troet, at Elasmotherium sibiricum, som forskerne kalder arten, uddøde for omkring 350.000 år siden.
Forskerne har undersøgt et velbevaret kranie fundet i Kasakhstan, og det er herigennem, at de mener at have fundet frem til, at Elasmotherium sibiricum formentlig har levet frem til for 29.000 år siden.
Forskningen er offentliggjort i American Journal of Applied Science.
Den klassiske forestilling af en enhjørning lignede dyret dog ikke trods dens ene store horn. Den var omkring to meter høj, fem meter lang og vejede op til fire ton. The Guardian beskriver den som en "ulden mammut".
Kraniet fundet i Kasakhstan menes at stamme fra en stor han.
- Dette næsehorns dimensioner er de største beskrevet i litteraturen, siger palæontolog Andrej Sjpanski fra universitetet i russiske Tomsk ifølge nyhedsbureauet AFP.
Forskerne vil nu prøve at finde ud af, hvordan det lykkedes skabelsen at betræde kloden så meget længere end andre af dens artsfæller.
En af deres teorier er, at dyret har søgt tilflugt i den sydvestlige del af Vestsibirien, hvor levevilkårene har været bedre. "Den sibiriske enhjørning" menes at have været vegetar.
Forskerne har benyttet sig af kulstofanalyser til at fastslå dyrets alder.
/ritzau/AFP
