Et internationalt hold forskere er bekymrede for sumatranæsehornets overlevelse, fordi den vilde bestand i Malaysia er erklæret uddød. Det betyder, at der nu kun er 100 vilde næsehorn tilbage, der alle lever spredt i Indonesiens regnskove.
Hvis racen ikke skal uddø, kræver det hjælp. Mennesker må samle dyrene, da de lever i skovområder så store, at de ikke møder hinanden og parrer sig, siger ph.d.-studerende Rasmus Gren Havmøller fra Københavns Universitets Naturhistoriske Museum
- De kan simpelthen ikke finde hinanden, og når de ikke bliver gravide på regelmæssig basis, udvikler hunnerne cyster på livmoren. Det gør, at de ikke kan bære en drægtighed, siger Rasmus Gren Havmøller.
Ifølge Rasmus Gren Havmøller er grunden til, at dyrene lever så spredt blandt andet krybskytteri, der har skræmt næsehornene ud i alle hjørner af regnskovsområderne, og derfor kan de ikke finde hinanden.
Forskerne håber, at en samling af næsehornene vil gøre, at de formerer sig. Det skal helst ske på naturlig vis eller ved kunstig befrugtning og rugemødre.
- Kunstig befrugtning er ikke en førsteprioritet, men det kan supplere bestanden, hvis mange hunner har skader på livmoren, siger Rasmus Gren Havmøller.
Det er dog lettere sagt end gjort at samle bestanden af sumatranæsehorn. Det kræver nemlig en tilladelse at fragte dyrene rundt i regnskoven.
- Vi har ekspertisen til at hjælpe dyrene, men vi mangler tilladelsen til at føre det ud i livet, fordi de indonesiske myndigheder har berøringsangst i forhold til at flytte dyrene rundt. De vil helst ikke ændre på, hvordan tingene altid er, siger Rasmus Gren Havmøller.
/ritzau/
