Uden Wozniacki gik det ikke

Således må kvindelandsholdet i tennis også næste år spille i Fed Cup'ens laveste division.

Holdet, der har Kenneth Carlsen som træner, havde i Moldova spillet sig frem til oprykningskamp.

Men denne blev tabt 1-2 til lilleputnationen Liechtenstein.

Ganske vist vandt Mai Grage sin førstesingle 6-3, 6-1 over verdensranglistens nummer 203, Stephanie Vogt. Til gengæld tabte Maria Jespersen i andensinglen 4-6, 2-6 til Kathinka von Deichmann, der blot ligger nummer 493 i verden.

I den afsluttende double spillede Mai Grage sammen med Caroline Wozniackis tidligere makker Malou Ejdesgaard. Men duoen tabte 3-6, 2-6 til Kathinka von Deichmann/Stephanie Vogt.

Det var andet år i træk, at Caroline Wozniacki ikke stillede op for Danmark. Hun har i stedet valgt at satse på sin individuelle karriere. I sidste uge stillede hun op ved en WTA-turnering i Madrid, mens hun i den kommende uge spiller i Rom. Her er modstanderen Bojana Jovanovski i første runde.

Dagens Gossip

Dagens TV