Udenlandske forskere strømmer til Danmark

På fire år er antallet af udenlandske forskere vokset med 38 procent på Københavns Universitet til godt 1.300 forskere og 33 procent på Aarhus Universitet til knap 800 forskere. Også DTU, der i dag har omkring 1.300 udenlandske forskere, oplyser, at universitetet har oplevet markant vækst.

På DTU udgør udenlandske forskere i dag mere end 35 procent af alle forskere, på Københavns Universitet er andelen vokset fra 18 procent i 2009 til 22 procent i 2012, mens Aarhus Universitet har godt 20 procent udenlandske forskere ansat mod 18 procent i 2009. Væksten og andelene er størst på de »våde institutter«, det vil sige natur- og sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber, hvor mulighederne for ekstern finansiering er størst.

Der er flere forklaringer på udviklingen ud over adgang til forskningsmidler. Universiteterne fremhæver ifølge Berlingske Business selv globaliseringen, og at de i de seneste fem til seks år har haft stor strategisk fokus på at tiltrække og fastholde udenlandske forskere i Danmark.

»Vi har en strategi om, at vi skal være et internationalt eliteuniversitet. I et lille land som Danmark er talentmassen begrænset. Hvis vi skal være blandt de bedste, skal vi derfor have flere internationale forskere ind,« siger Tina Messerschmidt Nielsen, der er chef for international rekruttering på DTU.

Én af de ting, universiteterne har haft stor fokus på, har været at hjælpe de udenlandske forskere med det rent praktiske omkring opholdet. Universiteterne yder i dag individuel rådgivning og praktisk bistand til at opnå arbejds- og opholdstilladelse, få styr på skatteforhold, skaffe bolig til familien og job til medfølgende ægtefæller.

Samtidig har politiske tiltag såsom en udvidet forskerskatteordning og mulighed for løntilskud til medfølgende ægtefæller afhjulpet nogle af de praktiske problemer.

Udfordringer er der stadig, hvis man spørger universiteterne. Bureaukrati og langsommelighed ved ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelser, besvær med at skaffe job til ægtefæller og finde passende boliger til forskeren og dennes familie, er nogle af de ting, der fremhæves mest.

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i brancheorganisationen Dansk Industri (DI), der i en årrække har været en varm fortaler for internationalisering af forskningen, mener dog, at udfordringerne i dag er langt mindre end tidligere, og håber, at den positive udvikling fortsætter.

»Stærke internationale forskningsmiljøer på universiteterne er vigtige for virksomhederne, når de samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner,« siger Charlotte Rønhof.

At kunne tiltrække de bedste internationale forskere er afgørende for konkurrenceevnen i især den forskningstunge del af dansk erhvervsliv, som slipper for at skulle til udlandet for at få del i den nyeste viden inden for deres område.

Samtidig håber virksomhederne, at nogle af de yngre forskere, som kommer til landet, får lyst til at fortsætte som forskere i virksomhederne, når deres forskningsophold i Danmark udløber. Men også for helt almindelige danskere har det betydning, at Danmark kan tiltrække de bedste udenlandske forskere, for eksempel inden for biovidenskabelig og medicinsk forskning. Adgangen til viden er i sidste ende med til at sikre den bedst mulige behandling i sundhedsvæsnet.

Der findes i dag ingen samlet statistik om forskermobilitet på globalt plan. Men i december sidste år offentliggjorde tidsskriftet Nature en undersøgelse af global forskermobilitet. Undersøgelsen omfatter 17.000 forskere inden for forskningsfelterne biologi, kemi, geologi og miljø i 16 lande, heriblandt Danmark, og blev foretaget i første halvdel af 2011.

Den viser, at Danmark på det tidspunkt lå placeret pænt midt i feltet, når det handler om andelen af udenlandske forskere i Danmark. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes med de danske universiteters egne opgørelser, men giver et fingerpeg om, hvor internationale de forskellige landes forskermiljøer er.

Ifølge undersøgelsen var 22 procent af de adspurgte forskere, der havde bopæl i Danmark, udlændinge. Det placerer Danmark som nummer ni ud af 16 lande. Øverst på listen står Schweiz. Her var hele 57 procent af forskerne udlændinge, efterfulgt af Canada med 42 procent, Australien med 45 procent, USA med 39 procent og Sverige med 38 procent.

Dagens Gossip