Hvis en direktørs selskab går under, og det er sket på grund af hans eller hendes uforsvarlighed, kan vedkommende idømmes karantæne fra at drive virksomhed. Men mange udenlandske direktører er sporløst forsvundet, når de skal findes til en karantænesag.
Det viser en undersøgelse foretaget af DR P1-programmet Orientering. De mange forsvundne, udenlandske direktører rejser mistanke om, at de er stråmænd brugt til at omgå reglerne for at lave eksempelvis skattefusk.
- Desværre er det sådan, at vi i en del af karantænesagerne kan se et mønster med, at folk med udenlandsk statsborgerskab indgår i selskabsledelsen.
- Når det så går galt, og det viser sig, at der er begået en massiv skatte- eller momsunddragelse, er de væk, siger Henrik Rothe, retspræsident i Sø- og Handelsretten, til DR.
Loven om konkurskarantæne foreskriver, at hvis en direktør vurderes at have udført "groft uforsvarlig" selskabsledelse, kan vedkommende idømmes en karantæne på tre år fra at deltage i ledelsen af et selskab.
1. marts stod der ifølge P1 Orientering 367 personer i registret. Samtidig er 114 blevet eftersøgt i forbindelse med sager om karantæne.
Langt størstedelen af de eftersøgte har ifølge DR udenlandske navne og har registreret adresser uden for Danmarks grænser i for eksempel Rusland, Syrien eller Irak.
Advokat og kurator Henrik Sjørslev mener, at det er for nemt at misbruge udenlandske identiteter som stråmænd - med eller uden stråmandens vilje.
- J vil foreslå, at ledelsesmedlemmer, der er bosat i udlandet, skal skrive under på deres indtrædelse foran en notar i det land, hvor de nu hører hjemme
- Det vil sige foran en domstolsmyndighed, der dels bekræfter, at de er dem, de udgiver sig for at være, og dels bekræfter, at de har forstået, hvad det er, de foretager sig, siger Henrik Sjørslev.
Tallene har også fanget justitsminister Søren Pinds (V) interesse.
- Jeg vil bestemt ikke udelukke, at der kan blive tale om at justere reglerne for bedre at dæmme op for stråmandsvirksomhed, siger han til P1 Orientering.
/ritzau/
