Udenrigsministeriet blåstempler igen rejser til Tyrkiet

Sikkerhedsniveauet i Tyrkiet er ændret tilbage til situationen før kupforsøget fredag og lørdag. Det betyder, at Udenrigsministeriets Borgerservice ikke længere fraråder ikke-nødvendige rejser til landet.

Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.

Udenrigsministeriets Borgerservice ændrede natten til lørdag rejsevejledningen til Tyrkiet og frarådede alle ikke-nødvendige rejser dertil.

Natten til lørdag iværksatte dele af det tyrkiske militær et kupforsøg mod præsident Recep Tayyip Erdogan og den tyrkiske regering.

Forsøget mislykkedes, men efterlod omkring 265 mennesker døde og 1400 sårede.

/ritzau/

Dagens Gossip