Udenrigsministeriet indkalder til Friis Bach-orientering

Udenrigsministeriet har torsdag morgen officielt indkaldt til pressemøde med udviklingsminister Christian Friis Bach. Alt tyder på, at han her vil meddele, at han fratræder stillingen som minister.

Christian Friis Bach rejste onsdag aften i al hast hjem fra et besøg i Jerusalem.

Det er håndteringen af sagen om Global Green Growth Institute, GGGI, der angiveligt koster Friis Bach ministerposten, bekræfter centrale kilder over for Berlingske, DR Nyheder og Jyllands-Posten.

Kilder har fortalt DR Nyheder, at der skal iværksættes en undersøgelse af Christian Friis Bachs rolle i sagen om klimaorganisationen GGGI.

Friis Bach ønsker ikke at sidde som netop udviklingsminister, mens sådan en undersøgelse pågår, skriver DR Nyheder.

Ministeren har tidligere sagt, at han ikke orienterede Folketinget om forholdene i GGGI, fordi han ikke mente, at der var tale om korruption.

Pressemødet indledes klokken 13.15 i Eigtveds Pakhus.

Ministeriet afviser at give yderligere oplysninger før pressemødet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip