Udenrigsministeriet undersøger forlydender om dansk selvmordsbomber

Det slår ministeriet fast, efter Berlingske Nyhedsbureau har gjort det bekendt med historien fra et udenlandsk medie.

Ifølge mediet An Nahar standsede hæren tre personer, en syrer, en palæstinenser og en dansk statsborger med palæstinensisk oprindelse, ved et checkpoint i Bekaa-regionen Arsal. Her sikrede soldaterne, at de tre ikke udførte det selvmordsangreb, som de angiveligt havde tænkt sig, oplyser hæren.

De tre kom fra Syrien i en Mitsubishi, som hverken havde nummerplader eller identifikationspapirer, og da de blev standset ved Hmeid-checkpointet, trådte den ene palæstinenser ud af bilen med et bælte af sprængstoffer om livet. Men inden han kunne nå at detonere sig selv, skød og dræbte soldater ham, skriver An Nahar.

De to andre i bilen blev anholdt, og soldaterne fandt en Kalashnikov og endnu et sprængstofbælte, som var forbundet med en håndgranat, forlyder det.

Allerede fredag aften meldte den libanesiske hærkommandoen ud i en udtalelse, at man havde anholdt tre bevæbnede mænd, som havde forsøgt at infiltrere Libanon fra Syrien dagen forinden.

Dagens Gossip

Dagens TV