Udgav sig for at være betjent på Roskilde Festival: Jeg skal lige visitere dig

En ung mand fra Køge blev anholdt natten til torsdag og sigtet for at have udgivet sig for at være politibetjent på Roskilde Festival.

Han kunne tilsyneladende godt lide den “fryns”, som følger med jobbet.

I hvert fald gik han rundt på campingpladsen og fortalte, han var politimand, mens han visiterede flere mennesker og bad dem tømme deres lommer.

Politiet kom til stedet omkring klokken 03.30. Festivalvagter havde tilbageholdt den unge for at få ham anholdt.

Han er nu løsladt, men sigtet for at have udgivet sig for at være betjent.

Dagens Gossip