Udgifter per folkeskoleelev er faldet

»Vi mærker, at økonomien er knap, og der er mange skoler, som ikke har råd til at give eleverne det, de har behov for. Derfor forstår jeg bare ikke, hvorfor man har valgt at fjerne pengene,« siger Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever til avisen. Hun bakkes op af formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, som mener, at »folkeskolen er endt som et besparelsesprojekt«.

Formanden for KLs børne- og kulturudvalg Jane Findahl (SF) forklarer besparelserne med, at mange skoler har gennemgået store strukturændringer.

»I det store hele skyldes det her, at kommunerne har lavet effektiviseringer. Jeg kan ikke sige, om man kan finde en skole, hvor det er gået ud over eleverne, men jeg tror ikke, at eleverne generelt har mærket en nedgang i kvaliteten af undervisningen,« siger hun til Politiken.

Det er Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dog ikke enig i. Han henviser til en undersøgelse fra Cepos, der viser, at de store skoler er dyrere – og at eleverne får dårligere karakterer.

»Så besparelserne har nok ramt kvaliteten, bare på mindre målbare parametre end karakterer,« siger han til avisen.

Torsdag mødes forligspartierne igen for at forhandle om en ny folkeskolereform.

Dagens Gossip