Udlandet støtter danske nationalister med penge

Svenskarnas parti har sendt 5.000 svenske kroner, som Danskernes Parti vil bruge på efterårets valgkamp. Partiet agter at være på stemmesedlen i mindst fem kommuner og fire af landets regioner.

»Der bliver meget at se til under valgkampen, så vi er utrolig glade for opbakningen. At vi i Europa arbejder sammen på tværs af grænser for at fremme nationalismen er en selvfølgelighed,« siger partileder Daniel Carlsen i en pressemeddelelse.

Svenskerne vil også tage del i den danske valgkamp:

»Vi vil absolut støtte Danskernes Parti på flere områder. Vi vil sende en delegation, hvor jeg selv kommer til at deltage, som skal understøtte arbejdet i Danmark under valgkampen,« siger Stefan Jacobsson, leder af Svenskarnas parti, i pressemeddelelsen.

Daniel Carlsen oplyser, at Danskernes Parti også får tysk opbakning i valgkampen, idet Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) lokalafdeling i Schleswig-Holstein vil hjælpe med praktisk arbejde.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip