Udlandets unge er guld værd for Danmark

Der er tale om betydeligt flere unge end dem, der i dag bliver i landet, når først eksamensbeviset er i hus. De seneste tal fra Uddannelsesministeriet viser, at kun 61 procent af de internationale studerende, der dimitterede i 2009, fortsat var i Danmark et år efter afsluttet uddannelse. Men lykkes det Danmark at fastholde de mange internationale studerende, som har planer om at blive i Danmark, så har det et milliardstort potentiale for dansk økonomi, lyder det fra økonomiske eksperter.

Den 21-årige polak Marta Jackowska er en af dem, der ikke kun vil hente bachelor- og kandidattitler i det danske uddannelsessystem. Hun vil også blive her og arbejde bagefter.

»Jeg kan godt lide arbejdskulturen. Den er anderledes end i Polen – her er ikke så meget stress og et bedre arbejdsmiljø. Jeg kan også godt lide den danske mentalitet. Alle er meget hjælpsomme og venlige. Det betyder meget for mig, at jeg føler, at jeg er velkommen her. Jeg føler mig som en del af Danmark, så selv om jeg er fra Polen, føler jeg mig som en del af landet,« siger Marta Jackowska, som lige nu læser International Sales and Marketing Managing på VIA University College i Horsens.

Hvis flere internationale studerende rent faktisk ender på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse, giver det plus på den samfundsøkonomiske konto. Det betyder nemlig skatteindtægter til staten og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

»Vi taler helt sikkert om milliarder i potentiale i form af øgede skatteindtægter. På den måde er det noget, der ville kunne mærkes, hvis det lykkes at fastholde flere,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Der er i dag cirka 30.000 internationale studerende i Danmark. Ifølge tidligere beregninger fra den uafhængige institution DREAM-gruppen, der foretager langsigtede analyser af den danske økonomi, vil det gavne den offentlige økonomi med mellem 0,4 og 0,8 milliarder kroner hvert år, hvis bare 1.000 flere studerende kommer hertil og læser kandidatuddannelser – og det er vel og mærke i beregninger, hvor der er taget højde for, at en del af de studerende skal have både gratis uddannelse og betalt SU undervejs i studierne, og at langt fra alle efterfølgende vælger at blive og arbejde.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, forklarer:

»Det er en slags investering, vi gør i de unge fra udlandet. Vi giver dem i de fleste tilfælde et uddannelsesubsidie i form af gratis uddannelse, men til gengæld kan vi øge arbejdsstyrken med nogle kvalificerede folk, og det kan have direkte betydning for arbejdsmarkedet og erhvervsudviklingen. Og det kan give vækst på sigt, hvis et endnu større antal bliver.«

Der er dog endnu et stykke vej til at indfri det fulde potentiale. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har ifølge Berlingske endnu ingen opskrift på at få flere end de omkring 60 procent af de internationale studerende til at blive, men understreger, at regeringen i løbet af efteråret kommer med anden halvdel af en internationaliseringsstrategi, som blandt andet handler om at tiltrække udenlandske studerende. Dertil kommer på sigt en reform, som skal gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere internationalt. Det handler blandt andet også om, hvilke muligheder de internationale studerende har for at få job og opholdstilladelse lige efter deres uddannelse.

Lige nu er ledigheden blandt nyuddannede akademikere på hele 32 procent, og derfor understreger Morten Østergaard, at det ikke er et »akut initiativ, som partout skal indføres inden efterårsferien«, men et tiltag, der skal sikre Danmark i den globale kamp om internationale talenter.

»Man skal jo ikke se det, at danske virksomheder kan tiltrække dygtige udenlandske talenter på højt niveau, som en trussel. Det skal man se som en chance for, at flere arbejdspladser bliver i Danmark. Hvis vi i et misforstået forsøg på at hjælpe os selv forhindrer international rekruttering, er risikoen, at arbejdspladserne rykker ud af landet – sikkert også nogle af dem, der ellers skulle være gået til danskere.«

Ved forårets SU-forhandlinger blev netop de internationale studerende fra EU en væsentlig knast, efter at en EU-dom gav europæiske studerende ret til SU i Danmark. Frygten fra oppositionen med Dansk Folkeparti i spidsen var netop, at det ville føre til en øget persontilstrømning med et hul i statskassen som konsekvens.

Udsigten til, at flere udenlandske studerende nu vil ind på det danske arbejdsmarked, vækker dog ingen glæde hos Dansk Folkeparti.

»I det omfang, vi har danske unge, som ikke kan få arbejde, forsvinder gevinsten ved at få internationale studerende til at blive og arbejde. Jeg er bange for, at vi får så mange til at komme, at de internationale studerende både presser vores unge, danske studerende ud fra uddannelserne og også tager job fra dem. Det er ikke det, vi skal gå efter,« siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og understreger, at DF fortsat har tæt dialog med ministeren for at sikre, at studerende ikke strømmer ind i landet og kræver dansk SU som en konsekvens af forårets EU-dom.

Undersøgelsen viser desuden, at de studerende, som vil blive i landet, gør det for at få international erfaring, faglig udvikling og en højere løn. De, der vælger Danmark fra, fortæller omvendt, at beslutningen udspringer af en forventning om sproglige og kulturelle barrierer og et ønske om at være tæt på familie og venner.

Polske Marta Jackowska, der kom til Danmark for to år siden, arbejder netop på at nedbryde disse barrierer.

»Jeg savner mine forældre. Men jeg har min kæreste i Danmark, og jeg prøver at have mit nye liv her. I begyndelsen var sproget barrieren, men det er det ikke længere. Jeg føler mig dansk. Jeg har ingen problemer med at kommunikere«.

Dagens Gossip