Udsigt til afgrunden: Træd ud i ingenting

Skrevet af Sol Stoffregen

20/12/2013

Dagens topnyheder

Den højeste turistattraktion i Europa åbner i morgen. Og den er kun for folk med stort mod og ingen højdeskræk.

Et fransk turistbureau håber at kunne lokke mange modige turister til bjerget Aiguille du Midi i de franske alper. For bjerget har nemlig en speciel detalje.
 
På siden af bjerget har man bygget et glasbur med gennemsigtig bund, som tillader en betagende udsigt en kilometer ned i afgrunden. Der er blandt udsigt til Europas højeste bjerg Mont Blanc. Det skriver Stuff.com.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Folkene bag glasburet lover en fantastisk udsigt til dem, der tør træde ud i "afgrunden".

Det har taget tre år at bygge det specielle glasbur, som indeholder fem transparente sider, der alle er lavet af tre lag hærdet glas og metal. Gæsterne skal bære sutsko for at skåne gulvet i buret.

Buret er sponsoreret af Compagnie du Mont Blanc, der tager sig af transport i bjergene.