Udsigt til minus 15 grader i nat: Plusgrader fra mandag

I nat bliver det roligt i vejret, men det får til gengæld også frosten til at bide sig godt fast.

De fleste steder bliver det mellem minus 5 og 10 grader, lokalt kan man dog nå ned på minus 15 grader.

Der kan endda nopgle steder dannes lidt rimtåge.

Fredagen byder på mulighed for lidt sol, men både i Vestjylland og på Bornholm er der mulighed for en snebyge.

Temperaturen vil ligge på mellem frysepunktet og tre minusgrader.

Lidt samme vejr får vi lørdag og søndag - dog er der søndag udsigt til en del sne.

Natten til mandag slår vejret over i sydvest, og temperaturen stiger til over frysepunktet, og så er det slut med frost i denne omgang.

Tirsdag kan så mænd få helt op til syv plusgrader, så det vil æde en del af den sne der ligger.

Men først skal vi altså lige igennem en kold nat.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip