Udskudte investeringer er et dårligt tegn for metrobyggeriet

Planen er, at den nye metrolinje skal åbne i 2018 til en samlet pris på 21,3 milliarder kroner. De udskudte investeringer er udsædvanlige og bør give løftede øjenbryn hos ejerne, vurderer førende eksperter i kæmpeprojekter, skriver Berlingske Business.

»Ændringerne i investeringsbudgettet er betydelige. Det er meget usædvanligt med så store investeringer så sent i processen. Bygherren skal give svar på, hvorfor investeringsprofilen har ændret sig så markant,« siger professor Naomi Brookes fra University of Leeds i England.

Naomi Brookes leder et stort europæisk forskningsprojekt med flere end 80 forskere, der netop ser på megaprojekter. Hun fortæller, at det mere er reglen end undtagelsen, at der kommer forsinkelser og budgetoverskridelser på store projekter som Cityringen.

Berlingske kunne i sidste uge fortælle, at selve de afgørende boringer af 32 kilometer tunneller under København er ramt af forsinkelser, som ifølge eksperter kan føre til en negativ spiral af udskudte opgaver i det store projekt. På baggrund af de markante ændringer i investeringsplanerne mener professor Terry Williams, der er dekan ved Hull University Business School, at ejerne af Cityringen – Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Transportministeriet – bør følge nøje med i udviklingen af byggeriet.

»Ejerne bør bede om en ny risikoanalyse af projektet, fordi tidsplanen er under så meget pres,« siger han.

Det kommer ikke bag på ham, at bygherren Metroselskabet fastholder, at Cityringen kan åbne i 2018 til den budgetterede pris på 21,3 milliarder kroner trods de bekymrende oplysninger.

»Bygherren kan hævde, at der ikke er nogen forsinkelser, så længe der er en lille chance for at afslutte projektet til tiden. Men ved at udskyde investeringer bliver det mere og mere sandsynligt, at projektet vil blive forsinket og overskride budgettet,« siger Terry Williams. I forhold til det oprindelige budget fra november 2010 er der skubbet investeringer for fire milliarder kroner til de sidste fire år af byggeriet.

Og de markante budgetforandringer er især sket siden foråret 2012, hvor byggeriet var gået i gang. Således er der skubbet investeringer for tre milliarder kroner til perioden 2015-2018, når man sammenligner Metroselskabets årsregnskaber for 2011 og 2012.

Også danske Bent Flyvbjerg, der er professor ved University of Oxford Universitet og gennem en lang årrække, har forsket i megaprojekter, ser de usædvanlige budgetforandringer som tegn på forsinkelser.

»Det indikerer, at der allerede er indarbejdet en forsinkelse i projektet. En anden forklaring kan være, at den tidsbuffer, man havde fra starten af, er brugt op, og at Metroselskabet derfor bruger flere penge op mod projektets færdiggørelse,« siger han og peger på, at det er normalt, at der laves en reserve af tid, som nu kan være opbrugt.

Samtidig understreger Bent Flyvbjerg, at Metroselskabet må kunne forklare, hvad det skyldes, fordi der ifølge ham er tale om betragtelige justeringer i budgettet.

»Det helt afgørende er, hvilke arbejder der er tale om, og hvad pengene bruges til, for det kan være med til at beskrive, hvad ændringen skyldes. Det skal Metroselskabet kunne svare på,« siger han.

Så sent som i november sidste år gjorde Metroselskabet det klart, at konstruktionen af tunneller og stationer skulle være færdig ved udgangen af 2016, så testperioden af selve togsystemet kunne gå i gang i begyndelsen af 2017. Men de markante forskydninger i Metroselskabets investeringsbudget betyder, at der ikke desto mindre nu ventes investeringer på 2,9 milliarder kroner i 2016 og 2,2 milliarder kroner i 2017 mod »kun« 1,3 milliarder og 0,8 milliarder i det oprindelige budget.

Metroselskabet blev kontaktet torsdag formiddag for kommentarer til Berlingskes spørgsmål til budgetforandringerne, men har udbedt sig mere tid til at svare på spørgsmålene.

I en skriftlig kommentar skriver Metroselskabet dog:

»Langtidsbudgettet I 2010 blev lagt, før vi havde en entreprenør på metrobyggeriet og er derfor lavet efter foreløbige skøn. Efterfølgende har vi indgået et kontraktforhold med entreprenøren, og vi har flere gange justeret langtidsbudgettet med udgangspunkt i entreprenørens vurderinger i forhold til betaling. Disse betalinger følger kontraktens mål om at åbne i december 2018.«

Og videre hedder det: »I langtidsbudgettet for 2010 foretog vi vores beregninger ud fra forsigtige skøn, således at der blev lagt relativt store betalinger i starten af Cityringsbyggeriet. Dermed skabte vi plads i den samlede økonomi til at der ved forhandlingerne med entreprenøren kunne aftales relativt store udbetalinger til entreprenøren, også i starten af projektet.«

Dagens Gossip