Udslip fra Kommunekemi i Nyborg: Kvalmende lugt over byen

Borgerne i Nyborg blev i dad udsat for et udslip fra Kommunekemi, oplyser Fyns Politi.

Udslippet skete klokken 11.25, hvor et pumpehus var revnet i forbindelse med tømningen af en tank.

Tanken indeholdt fortynder, og det medførte en kvalmende lugt over store dele af Nyborg.

Værst var det dog i området omkring Hjejlevej og Storebæltsvej.

Det lokale redningsberedskab gik straks i gang med oprydningsarbejdet, og en vurdering var kort efter at udslippet var ufarligt. Altså bortset fra den grimme lugt.

Lugten begyndte dog hurtigt efter at aftage over byen - herunder hjulpet af blæsevejret.

Dagens Gossip