Udsolgte påskefly fyldt med danskere på flugt til solen

30.000 danskere har sikret sig en plads på påskeflyene med kurs mod sol og varme.

Mange københavnere går hver dag forgæves efter rejser i påsken, og for hver dag med kulde og sne, stiger efterspørgslen. I Jylland kan man stadig være heldig at finde en varm afgang i påskedagene.

Læs flere nyheder om ferie her

På grund af den tidlige påske i år, er det vinterrejsemålene, der tager i mod de danske gæster. De Kanariske Øer, Egypten og Thailand står for flest danske gæster, mens de to sommerrejsemål, Cypern og Tyrkiet også er åbnet og tager i mod danskere. Grækenland får kun ganske få danske påsketurister.

- Snestormen blev godt nok aflyst, men vejrudsigten lover kulde, blæst og mere sne, mindst en uge frem, og det får mange til at beslutte sig for at søge væk mod varmen, nu hvor der er påskefri i sigte. Desværre går tusinder forgæves efter rejser, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Dagens Gossip