Udstillede lækre studiner: Kontroversiel Facebook-side lukket

Den nåede at være online godt to dage, men fredag aften er der blevet lukket for den kontroversielle Facebook-side 'Lækre studiner'. Siden Dagens.dk torsdag berettede om siden, har der været voldsom debat. Ikke mindst fordi, pigerne blev udstillet uden samtykke og i en seksuel kontekst.

Dagens.dk erfarer også, at 'Lækre studiner' er blevet anmeldt til Facebook af en håndfuld personer.

LÆS OGSÅ: Side på Facebook vil arrangere sex med nyudklækkede studiner

Ekspert i sociale medier, Thomas Bigum, forstår godt, at siden delte vandene. Den var klart i gråzonen, mener han.

- Der er en hårfin grænse mellem at dele billeder og bruge billeder. Hvis man tager billeder for at bruge dem til et andet formål, end de er tænkt til, så er det dårlig stil. Rent lovgivningsmæssigt ender siden i gråzonen mellem noget gammel jura, der handler om ophavsret, og så den dele-kultur, som vi har fået med sociale medier, siger han til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - ALTID GRATIS NYHEDER

Sidens to administratorer har forklaret til Dagens.dk, at de ikke mener, de bryder loven, fordi billederne, som de bruger til siden, allerede findes offentligt.

De har også tilkendegivet, at billeder vil blive fjernet, såfremt der klages.

Forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forklarer dog til tv2.dk fredag, at 'Lækre studiner' efter alt at dømme bryder loven om ophavsret og er på kant med straffeloven.

- Hvis studinerne selv har lagt billeder ud på et tilgængeligt sted, må de forvente, at det bliver formidlet videre. Desuden er det ikke sikkert, at de selv har gjort det. Og har de har ikke givet samtykke til det her. Det giver et indtryk af en kontekst, som ingen af dem formentlig ønsker, siger Oluf Jørgensen til tv2.dk og henviser til straffelovens § 264 d, der handler om at krænke personer ved at fremstille dem under særlige omstændigheder.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever: Sex-side på Facebook er langt over grænsen

Fredag aften er det ikke muligt at komme ind på 'Lækre studiner'. Dagens.dk forsøger at få en kommentar fra sidens administratorer.

Ved du noget? Kontakt Dagens.dk på [email protected]

Dagens Gossip

Dagens TV