Udvalg: Her er skurkene bag finanskrisen

Der findes ikke én politiker, en bankdirektør, en ejendomsspekulant eller en myndighed, som med rette kan kaldes bagmanden til finanskrisen i Danmark. Bag krisen står en lang række »skurke.«

Det konkluderer det såkaldte Rangvid-udvalg i dag i den længe ventede rapport: »Den finansielle krise i Danmark -årsager, konsekvenser og læring«, der forsøger at afdække årsager til finanskrisen og hvad vi kan lære af den.

Udvalget indleder med at konkludere, at finanskrisen udsprang som en kombination af en lang række faktorer og hændelser i årene op til krisen.

Vækst, jubeloptimisme og lempelig politik

Pixibogs-udgaven af de mange sider i rapporten omkring årsagerne til finanskrisen lyder sådan her: Der var for høj og uholdbar vækst i årene op til krisen, hvilket var med til at skabe en stemning af jubeloptimisme hos både banker, myndigheder og politikere, der dermed undervurderede risici i økonomien.

Bankerne var eksempelvis ifølge udvalget for aggressive og for risikosøgende i deres adfærd og politikerne bragte brænde på bålet ved at føre en lempelig finanspolitik i stedet for en stram kurs, som er comme il faut under opgangsperioder.

»Det er derfor ikke muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise,« lyder det i rapporten, der fortsætter senere:

»Optimismen var bredt funderet og prægede både politikere, myndigheder og centralbanker, såvel som kreditinstitutter, ratingbureauer, erhvervsvirksomheder og helt almindelige forbrugere.«

Krisen ramte hårdere i Danmark

Udvalget konkluderer overordnet, at den lille danske økonomi naturligvis ikke i sig selv var modstandsdygtig nok til at undgå en finansiel krise, men de bemærker altså også, at en række nationale omstændigheder betød, at vi havde bragt os i en ekstra sårbar situation.

»Det er derfor udvalgets vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre, hvis der havde været ageret anderledes forud for krisen,« lyder det i rapporten.

Nogle af dem, der burde have reageret bedre og får lussinger i rapporten er den daværende regering, der i opgangsperioden inden krisen førte en »procyklisk finanspolitik«

»I stedet for at modvirke et kraftigt pres på arbejdsmarkedet og økonomien generelt, medførte den realiserede finanspolitik yderligere pres på økonomien,« skriver udvalget.

Blandt andet var muligheden for at få afdragsfrie lån og skattestoppet var - sammen med lav arbejdsløshed, lave renter og stor optimisme - årsager til, at boblen på boligmarkedet i Danmark blev pustet så stort op.

I perioden fra 2000 til 2007 steg priserne på landsplan med 85 procent for enfamilieshuse og med 105 procent for ejerlejligheder. Priser som raslede ned, da krisen satte ind.

Nye komplekse produkter øgede risici

Ser man videre fra Christiansborg til den finansielle sektor var der ifølge udvalget også en række, bankdirektører, der havde glemt deres gode gamle kreditstyringsværktøjer og var begyndt at lade optimismen få overtaget.

Ifølge udvalget skyldes det blandt andet, at der på kommet en række komplekse nye bankprodukter på markedet, som så bedre ud end de i virkeligheden var.»....den stigende kompleksitet i det finansielle system vanskeliggjorde identifikationen af opbygningen af systemiske risici, som kunne true den finansielle stabilitet.«

Nationalbank og Finanstilsyn var ikke vakse nok

Men heller ikke Nationalbanken og Finanstilsynet går fri for kritik. Op til krisen var der blevet indført ny regulering af den finansielle sektor og en række nye internationale regnskabsregler.

De danske banker havde held til at få gennemtrumfet, at kravene til de danske regler skulle lægge op af de nye internationale standarder, hvilket reelt set betød lavere krav til, hvor godt polstret bankerne skulle være mod tab.

»Pengeinstitutterne kapitalpolstring blev dermed reduceret fra et konjunkturmæssigt uhensigtsmæssigt tidspunkt,« skriver udvalget. 

Finanstilsyn brugte ikke sine værktøjer

Finanstilsynet havde en række banker i kikkerten i årene op til krisen, som det advarede om høj udlånsvækst. Men tilsynet havde også en mulighed for at pålægge enkelte banker højere solvenskrav, som ikke blev benyttet.

Og Finanstilsynet gjorde ifølge Rangvid-udvalget heller ikke nok for at sikre, at bankernes levede op til de nye internationale regnskabspraksisser.

»Hverken fra Finanstilsynet eller pengeinstitutternes side synes der at have været et tilsvarende fokus på, at ledelsen indregnede effekten af overgangen til de nye regnskabsregler i det individuelle solvensbehov,« lyder det i rapporten.

Udvalget konkluderer også, at Nationalbanken fejlagtigt vurderede, at den finansielle sektor i Danmark var robust helt frem til 2008. Det betød, at banken ikke advarede myndigheder og politikere om faren for talrige bankkrak.

»Efterfølgende kan det konstateres, at Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede de likviditetsrisci, der kunne opstå som følge af det hastigt voksende meget store indlånsoverskud, der blev opbygget i pengeinstitutterne forud for krisen, ligesom overvågningen af pengeinstitutternes likviditetsrisici ikke var tilstrækkelig,« konkluderer udvalget.

Dagens Gossip