Uefa straffer Malmö FF for tilskuerballade

Kort inden Champions League-debuten mod Juventus blev Malmö FF straffet med en stor bøde af det europæiske fodboldforbund Uefa. Bøden lyder på 30.000 euro - svarende til 223.000 danske kroner.

Det sker, fordi Malmö FF-fans har brugt fyrværkeri under hjemmekampen mod Red Bull Salzburg i Champions League-kvalifikationen tidligere i denne sæson.

Brug af romerlys forårsagede en mindre brand bag det svenske mål i kampen mod østrigerne. Og det tolererer Uefa ikke.

Malmö FF vandt sammenlagt de to kampe med 4-2, og det gav dem adgang til gruppespillet i Champions League for første gang i klubbens historie.

Uefa har også besluttet, at Malmö FF skal spille uden tilskuere på den ene af klubbens tribuner, hvis klubben bryder reglerne inden for de næste to år.

- Det betyder, at vi har adgang til at bruge hele stadion i de kommende hjemmekampe i Champions League.

- Men hvis Malmö FF, og det inkluderer alle på tribunerne, begår en forseelse i de kommende hjemme- eller udekampe, så bliver vi tvunget til at spille uden publikum på den nordlige tribune.

- Vi risikerer også en endnu strengere straf i fremtiden, siger Malmö FF's administrerende direktør Niclas Carlnén til klubbens hjemmeside.

- Nu har vi fået en sidste advarsel af Uefa. Hvis vi ønsker at benytte hele arenaen, så er det på tide, at vi begynder at følge reglerne, som gælder.

- Tribunerne er til for alle, og vi ønsker sikre, trygge og stemningsfulde arrangementer. Pyroteknik er absolut forbudt, understreger Carlnén.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip