Uenighed om håndtering af metroklager

Formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V), mener, at kommunen følger reglerne, når man ikke videresender klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet. Netop den praksis kritiserede eksperter over for Berlingske i går.

»Vi behandler efter de regler, der er gældende, og selvfølgelig følger vi reglerne. Der er efter vores vurdering ikke klageadgang i de her sager, og derfor er udfaldet, som det er,« siger han.

Fra den anden side i kommunalbestyrelsen mener Socialdemokraternes Katrine Lester (S), at det må undersøges til bunds, om kommunen overholder de gældende regler på miljøområdet. Uanset, mener hun, at den klagemodel, der er valgt i kommunen, er forkert. For modsat indbyggerne i Københavns Kommune kan Frederiksbergs borgere ikke få prøvet deres sag ved Natur- og Miljøklagenævnet.

»Vi skal naturligvis lytte til alle borgere. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi bare fejer borgerne af vejen. I denne her sag kan kommunen jo vælge at sende klagen ind, hvis der er en tvivl. Så havde tvisten været ude af billedet fra starten,« siger hun og bakkes op af Enhedslisten:

»Det er en typisk arrogant holdning at udelukke borgerne fra at blive hørt. Vi bliver jo nødt til at lytte til de borgere, der har noget at sige. Det gælder ikke bare metrobyggeriet, men i alle dele af kommunens arbejde i øvrigt,« siger Enhedslistens Thyge Enevoldsen (Ø).

Jan E. Jørgensen fastholder, at kommunen har valgt den rigtige model, og at den er rigtig også i forhold til kommunens behandling af klagesagerne.

»Vores beslutning om at tillade aftenarbejde har medført, at byggeriet stort set ikke støjer om aftenen, ligesom den tid, man skal leve med en byggeplads som nabo, er blevet forkortet væsentligt,« siger han og peger på, at klager, der får opsættende virkning, kan skabe en situation, der både skaber usikkerhed for borgere og entreprenøren, fordi arbejdet i givet fald vil blive forlænget.

Han gør opmærksom på, at et andet regelsæt også ville have givet Metroselskabet mulighed for at klage over kommunens afgørelser. I yderste konsekvens ville det betyde, at Metroselskabet kunne få grænserne for byggestøjen hævet til gene for naboerne.

»Vi har givet tilladelse til mindre end Metroselskabet oprindeligt gerne ville have lov til. Der bliver jo ikke arbejdet om søndagen, som der ellers var ansøgt om. Eller i døgndrift som tilfældet er i København,« siger han.

Jan E. Jørgensen forstår dog godt, hvis der er borgere, som gerne vil have mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

»Man kan imidlertid altid klage til kommunen, og det var netop en naboklage, der gjorde, at vi på et tidspunkt meldte Metroselskabet til politiet, fordi de larmede mere, end de havde fået lov til,« siger han til Berlingske.

Men den udmelding er ikke tilstrækkelig for Katrine Lester, som forlanger, at det bliver klarlagt, om kommunen har gjort noget forkert i behandlingen af metroklagerne.

»Jeg synes, vi bør lytte, også til kritikken,« siger hun.

I går fastholdt kommunen, at den følger lovgivningen. Det skete, efter at eksperter over for Berlingske kritiserede, at klager over afgørelser ikke blev fremsendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen har skrevet til Miljøstyrelsen for at få en vejledning i sagen, og hvis Miljøstyrelsen skulle vejlede kommunen til at ændre procedure, gør man det, hed det i går i en pressemeddelelse.

Borgmester Jørgen Glenthøj (K) skriver i en kommentar til Berlingske, at han ikke ser nogen grund til at betvivle den myndighedsbehandling, som By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune står for.

»Jeg kan forstå, at der er rettet henvendelse til Miljøstyrelsen for at få en vurdering af den praksis, der er. Den henvendelse kan forhåbentlig rydde enhver tvivl af vejen,« siger han.

Cityringen ventes at stå færdig i 2018.

Dagens Gossip