Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kun 1,1 procent af de ufaglærte i 2011 påbegyndte et uddannelsesforløb, der kunne gøre dem faglærte.
Det skriver Politiken søndag.
Det får nu beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at tage et opgør med det, hun kalder "nullernes beskæftigelsespolitik", hvor alle ledige for enhver pris skulle i arbejde hurtigst muligt.
- Tallene viser med al mulig tydelighed, at der har været alt for lidt fokus på kompetencer i beskæftigelsesindsatsen.
- Hvis vi i fremtiden har mange, der ikke har trukket på uddannelseskontoen, vil de stå meget ringe på vores arbejdsmarked, siger Mette Frederiksen til Politiken.
Af de 81.700 voksne ufaglærte på dagpenge i 2011 påbegyndte kun 940 et uddannelsesforløb og endnu færre gennemførte en uddannelse, mens de var på dagpenge, viser tallene.
Regeringen vil derfor, når den senere på foråret kommer med et udspil til en reform af hele beskæftigelsesområdet, foreslå en fokuseret indsats for dem, der savner kvalifikationer.
- Vores arbejdstese for beskæftigelsesreformen er, at de, der nemt kan finde et arbejde, skal have mere frihed, mens vi vil bruge flere penge og mere tid på de grupper, der har behov for et løft, siger Mette Frederiksen.
I 2012 kostede den aktive indsats over for ledige 11,7 milliarder kroner for alle typer ledige og 2,3 milliarder kroner for ledige på dagpenge.
Heraf går mere end halvdelen af pengene i dag til såkaldte aktiveringskurser, og det er ifølge Mette Frederiksen blandt andet her, pengene til en mere solid opkvalificering kan findes.
Hos de borgerlige partier og hos Dansk Arbejdsgiverforening frygter man, at mere uddannelse til de ledige ikke vil virke.
- Erfaringer viser, at uddannelse kun virker, hvis det er rettet mod et helt konkret job.
- Hvis de ledige begynder på en masse længere uddannelsesforløb, bidrager det kun til, at ledighedsperioden forlænges, og at de ledige trækkes længere væk fra arbejdsmarkedet, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen.
/ritzau/
