Uffe Holm: Hyggeligt at sælge ud af sine 10.000 juletræer

Skrevet af Aller Media

19/12/2013

Dagens topnyheder

Først stod der ’Vild med dans’ på programmet for komikeren Uffe Holm, og så snart danseskoene var stillet på hylden, så trak Uffe i arbejdshandskerne og stod klar til at servicere juletræshungrende danskere.

På sit landsted lidt uden for Fredensborg har Uffe Holm nemlig mere end 10.000 juletræer, og derfor bruger han sammen med sin familie december måned på at sælge ud af de mange træer.

- Det bedste ved at gå her og slæbe er al den julehygge og de snakke, man får med folk, fortalte Uffe Holm, da SE og HØR besøgte ham.

Uffe Holm mener at SE og HØR skylder ham en undskyldning. Læs hvorfor på seoghoer.dk

Det er en tilfældighed, at Uffe Holm endte som juletræssælger.

- Jeg ville gerne på landet og bo. Og så købte vi gården, og så stod alle de træer her, forklarede Uffe Holm, der har haft gården i tre år.

I staldbygningerne havde der været holdt julestue i 20 år, og den tradition ville Hr. Holm ikke stoppe.

- Det her er terapi for mig efter al den dans og standup, sagde Uffe Holm.

- Jeg har altid elsket julen, og når der er pyntet op. Og siger altid ’god jul’, når jeg går ud af en butik, smilede komikeren, mens han slæbte et træ hen på sin rette plads.

Der er stadig masser af træer tilbage, så mon ikke Uffe Holm står klar til at julehygge om danskerne igen næste år.

Uffe Holm lever med en hjernesygdom. Læs hvilken på seoghoer.dk

Af Sara Nørgaard SE og HØR/NewsDesk,  Aller Media