Ugens vintest: Billig vin til 45 kroner fra Sicilien vinder

Vinderen i denne uges vintest blev en ganske billig vin fra Sicilien, og det bekræfter endnu en gang, at det ikke altid er prisen der afgør kvaliteten på vin.

Deltagerne i ugens vinsmagning var vine fra Italien, og vinderne i FinansBureauets store test af de bedste italienske vine på det danske marked for tiden var en vin fra Sicilien og tre fra Toscana.

Den bedste af dem alle til prisen var Epicuro, Nero d¹Avola, Sicilia 2008 fra Skjold Burne, som netop nu er på tilbud til 45 kr. flasken, ved køb af 6 flasker.

Og for de penge får man rigtig meget vin. Nero d'Avola er en meget kraftfuld drue, der trives rigtig godt i Siciliens varme. Men vinen er ikke kun power og pondus, men også forfinet krydderi med stor sødme og blødhed, hvilket hæver vinen en klasse eller to over de typiske vine fra egnen. Vurdering 90 kr., og dermed 6 sikre stjerner.

Testvinder

Epicuro, Nero d¹Avola, Sicilia 2008

******

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 45 kr.

 

Andre anbefalede vine: 

Farnito Carpineto 2005

*****

Forhandler: Holte Vinlager

Pris: 165 kr.

Kommentar: Ægte supertoskaner på et tårnhøjt niveau. Masser af intensitet og bitterstoffer indhyldet i toner af chokolade, mokka, røg og vanilje. Bravo

 

Rosso di Montalcino DOC Tenuta di Argiano 2009

******

Forhandler: Philipson Wine

Pris: 79,95 kr.

Kommentar: Monster lækker cremet toscaner med store mængder stald i næsen og mokka i smagen

 

Guadalmare, Castellani, Maremma 2010

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 50 kr.

Kommentar: Elegant og frugtintensiv toscaner med ekstrem blødhed og feminin finesse

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner         Vurdering

******          Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen          

*****            Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen

****              Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen

Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

 Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV