Ugens vintest: Fransk vin fra tempelriddernes område vinder

Det er en fransk Côtes du Rhône Villages fra Plan De Dieu, der stikker af med sejren i dennes uges vintest.

Området ligger mellem Châteauneuf-du-Pape og Gigondas, og regnes af mange for at være den bedste Côte du Rhône-Villages. Et vinområde der blev særligt udviklet i middelalderen takket være tempelridderne, og hvor vinene blev dyrket under Guds beskyttelse.

Og vindervinen er da også ganske tæt på at være guddommelig. En tæt flot rank og intensiv vin med mineralsk præg og tætte tørstoffer, der bærer vidnesbyrd om, at vi kan forvente store ting af årgang 2010 i Rhone.

Lækker at drikke allerede nu, men vil heller ikke tage skade af nogle år i kælderen. Vinen forhandles af Holte Vinlager (som sender over hele landet) til en normalpris på 119 kr., men er netop nu på tilbud til 75 kr. ved køb af seks flasker, hvilket er næsten det halve af dens vurderingspris, som endte på 140 kr.

Testvinder

Côtes du Rhône Villages Plan De Dieu Château La Courançonne 2010

******

Forhandler: Holte Vinlager

Pris: 75 kr.

 

Andre anbefalede vine: 

Bellingham Chardonnay/Semilion 2010

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 59,75 kr.

Kommentar: Fed og cremet hvidvin i tropisk stil med pikant kombination af fin sødme og snert af citrus.

 

Torres San Valentin Tempranillo 2010

*****

Forhandler: Super Best

Pris: 46 kr. (kampagnepris i uge 9)

Kommentar: Krydret vin med stor frugtsødme. Flot attak og fint afrundede tanniner

 

Rodney Strong Cabernet Sauvignon Sonoma County 2007

******

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 99,75 kr.

Kommentar: Moden blød og lækker solbærintensiv californisk Cabernet Sauvignon, der til tilbudprisen på 99,75 kr. (normalpris 149,75 kr.) er et fantastisk køb

 

Catena Alta Malbec 2005

*****

Forhandler: Philipson Wine

Pris: 250 kr.

Kommentar: Okseblodsfarvet vin med intensiv mokkaduft. Blød og majestætisk Malbec med velintegreret fad og næsten portvinsagtig struktur.

 

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner         Vurdering

******          Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen          

*****            Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen

****              Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen

Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

 Skrevet af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

 

Dagens Gossip

Dagens TV