Ugens vintest: Seks supergode vine fra Chile til påskebordet

Ugens vintest kan du jo passende bruge til at finde en god vin til påskebordet, og ugens vine er alle fra Chile.

Chilenske vine er rigtig ofte masser af god vin til pengene, så det var med store forventninger at vi i denne uge testede de bedste tilbud på chilenske vine på markedet netop nu.

Og med seks gode køb til prisen blev forventningerne indfriet.

Det var to vine baseret på Carménère druen, der endte på de øverste pladser i testen. Og det er næppe helt tilfældigt. For netop i Chile synes Carménère at have fundet sit hjemsted.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og læs ugens vintest

Druen kendes ellers stort set kun fra Bordeaux, hvor den har lidt en tilværelse i skyggen af Cabernet Sauvignon og Merlot. Men i Chile benyttes den i stor stil, dog ofte i selskab med andre druer.

Det gælder også for vindervinen, Estampa Reserve Assemblage 2008 fra Jysk Vin, som foruden Carménère også indeholder Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

En både elegant og markant vin med tilpas stramhed og præcision i næsten kontinental stil til at kontrollere den opulente frugt. Rigtig godt håndværk.

Testvinder

Estampa Reserve Assemblage 2008

******

Forhandler: Jysk Vin

Pris:  59 kr.

 

Andre anbefalede vine: 

Viu Manent Gran Reserva Carménère 2009

******

Forhandler: Philipson Wine

Pris: 69,95 kr.

Kommentar: Kommentar: En smålækker blød og besnærende Carménère med toner af lys chokolade og et strejf af kanel. Super value for money

 

Tarapacá Sauvignon Blanc La Isla 2010

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris:  69,75 kr.

Kommentar: Markant Sauvignon Blanc med afdæmpet floralt præg og toner af moden pære

 

Estampa Syrah Cabernet Sauvignon  2010

*****

Forhandler: Jysk Vin

Pris: 43 kr.

Kommentar: Mellemfyldig peberpræget vin med delikat bitterhed i eftersmagen.

 

Tarapacá Cabernet Sauvignon/Merlot Terroir El Tranque 2010

*****

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel

Pris: 69,75 kr.

Kommentar: Lækker allround vin med toner af solbær, kaffe, let vaniljepræg og bløde tanniner. Et sikkert valg til middagsselskabet.

 

Apaltagua Gran Verano Cabernet Sauvigning 2010

******

Forhandler: Super Best

Pris: 36,66 kr. (3 for 110 kr. i uge 14 - normalpris 54,45 kr.)

Kommentar: Solbærintensiv vin med powernæse og rosinpræg i smagen. Imponerende meget vin for pengene.                                  

FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala:

Stjerner         Vurdering

******          Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen          

*****            Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen

****              Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen

Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.

Skrevet af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her

 

 

Dagens Gossip