Uheld lukker Storebæltsbroen mod Sjælland

»Situationen er den, at en lastbil i østgående retning umiddelbart efter landfæstning ved Sprogø er havareret. Køretøjet hænger halvvejs oppe på midterrabatten over mod det vestgående spor,« siger Lars Thede vagtchef ved Fyns Politi.

Politiets arbejde medfører, at der er spærret for al trafik på broen fra Fyn mod Sjælland, og fordi lastbilen hænger ind over midterrabatten, har man også valgt at lukke et af de to spor i vestgående retning, fra Sjælland mod Fyn.

Lastbilchaufføren er ikke kommet andet til end småknubs, oplyser Lars Thede, som forsikrer, at Fyns Politi arbejder hurtigst muligt for at for åbnet for alle spor hurtigst muligt.

»Med hensyn til varigheden på det her, er vi lidt uvisse, men vi trækker lastbilen væk lige så såre, vi kan, for at få åbnet for trafikken lige så hurtigt, vi kan,« siger han.

BNB

Dagens Gossip