Uheld medførte topstop

Der har påny været togstop på jernbanelinjen mellem Lunderskov og Vojens, skriver Vamdrup Netavis.

Læs også: Politiet jagter lys eller sølvfarvet veteranmotorcykel

Torsdag eftermiddag påkørte et tog syd for Vamdrup et lyslederkabel, som styrer signalerne. Og det medførte omgående total togstop på strækningen.

Uheldet skete lidt over middag. Der skulle graves med en gravemaskine langs med jernbanelinjen, og for netop ikke at beskadige lyslederkablet, blev det forsigtigt gravet fri og hængt op i nogle elmaster.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - Altid gratis nyheder

Men pludselig kom der et ret voldsomt vindstød. Kablet blæste ned og lagde sig rette lige over skinnerne. Kort efter blev det påkørt og ødelagt af et tog.

Påkørslen medførte, at signalsystemet gik ud af drift med togstop til følge.

Det oplyses at det dog gik forholdsvist hurtigt med at få togene i gang igen, men uheldet medførte forsinkelser i passagertrafikken og ophobning af flere godstog på stationernes sidespor - blandt andet ved Vamdrup station.

Dagens Gossip