Uheld på motorvejen ved Ringsted: Motor fløj 25 meter væk

En 41-årig kvinde mistede kontrollen over sin bil på Vestmotorvejen ved Ringsted, og det var så voldsomt at bilens motor fløj 25 meter væk.

Uheldet skete ved rastepladsen Kværkeby i retning mod Korsør, hvor kvinden mistede herredømmet over bilen ved indkørslen til rastepladsen.

Hun ramte skilte, hegn og et vejtræ så voldsomt, at bilens motor fløj omkring 25 meter væk fra selve bilen.

Husk at blive ven med os på Facebook - klik her

Passageren i bilen, en 34-årig kvinde fra Ringsted, kom alvorligt til skade og måtte i læge-helikopteren flyves til Rigshospitalet til behandling.

Føreren af bilen, der også kommer fra Ringsted, blev bragt til sygehuset i Slagelse for undersøgelse.

Hun fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve til undersøgelse for alkohol.

Dagens Gossip