Uheld spærrede Stormgade i Esbjerg

Skrevet af Ann Katrine Warren

15/03/2013

Dagens topnyheder

Den trafikerede Stormgade i Esbjerg var fredag morgen spærret i en lille times tid, efter to biler var stødt sammen.

- En bilist kører op i en forankørende. Efterfølgende klager en af de involverede over smerter i nakken, og derfor er der tale om en teknisk fastklemt, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamand, til Dagens.dk.

Uheldet skete klokken 7.56 ved Bilka-krydset, og klokken 8.50 blev vejen åbnet igen.

Personen med smerter i nakken blev kørt til kontrol på sygehuset.