Uheldig kartoffel: Mand følte sig godt snydt, da han åbnede denne pakke chips

Godt nok står der på pakken, at den indeholder 100 procent kartofler, men alligevel var indholdet ikke lige dét 25-årige Richard Bootman var ude efter, da han købte en pose chips.

I posen, som han havde købt i en britisk Aldi, lå en hel, kæmpestor kartoffel og ingen chips overhovedet. Det skriver britiske bt.com.

Læs også: Burgerkæde lancerer parfume: Snart kan du dufte af flammegrillet burger

- Jeg tog posen op, og den var helt lufttæt, så jeg tænkte ikke over, at der skulle være noget galt. Først troede jeg, det var en håndfuld bløde chips. Da det gik op for mig, hvad det var, grinede alle på mit arbejde af det, siger Richard Bootman til britiske bt.com.

Aldi undskylder mange gange over for ham, men han tager det ikke så tungt og kunne såmænd godt finde på at købe chips af samme mærke og i samme butik igen en anden gang.

Dagens Gossip