Uheldig Wozniacki: Serena i sigte

Således skal den 22-årige danske tennisspiller i første runde op mod verdensranglistens nummer 35, Yaroslava Shvedova, der så sent som i forrige uge spillede sig frem til kvartfinalen i Stuttgart. Her blev Caroline Wozniacki som bekendt allerede slået ud i første runde af spanske Carla Navarro Sanchez.

Caroline Wozniacki har aldrig tidligere mødt Yaroslava Shvedova, der stammer fra Kasakhstan.

Bliver det til sejr til den 10. seedede dansker, venter formentlig verdensranglistens nummer 30, Mona Barthel, i anden runde, mens kineseren Li Na er sidste modstander inden en eventuel kvartfinale mod verdensrangliste-etteren Serena Williams, der er seedet til at møde Maria Sharapova i finalen.

Turneringen i Madrid er med en samlet præmiesum på fire mio. US-dollars én af tennissæsonens største.

Det er femte gang, at Caroline Wozniacki er blandt deltagerne. I fjor tabte hun i tredje runde til Serena Williams, mens hun i 2009 opnåede sit bedste resultat, da hun var tabende finalist mod den daværende verdens-etter Dinara Safina.

Turneringen indledes mandag, mens der er finale søndag 12. maj.

Inden Grand Slam-turneringen, French Open, serves i gang i Paris søndag. 26. maj er Caroline Wozniacki tilmeldt en turnering i Rom.

Dagens Gossip