Uhyggelig halloween: Familiefar pynter op med lemlæstede kroppe - se videoen

Skrevet af Sol Stoffregen

16/10/2013

Mest læste i dag

Halloween skal være uhyggelig, men en familiefar fra Oklahoma i USA lever sig lige lovlig meget ind i den uhyggelige amerikanske tradition, som fejres den 31. oktober.

I stedet for udhulede græskar med uhyggelige ansigter, som er den gængse pynt ved Halloween, er Johnnie Mullins gået skridtet videre. 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Foran hans hus på en almindelig villavej udspiller en uhyggelig scene sig. En blodig person ligger på jorden med hovedet klemt uder garagedøren, som er smurt ind i blod. Og en anden person ligger livløs i en blodpøl. 

Det fortæller den amerikanske tv-station Newsy. 

De lemlæstede kroppe er ikke rigtige mennesker, men blot dukker, og blodet er teaterblod.

Men den blodige scene er åbenbart så realistisk, at mange forbipasserende er blevet forskrækkede og har ringet til politiet i den tro, at der er sket et grusomt dobbeltmord.

- Jeg prøver bare at skræmme folk. Det kan jeg godt lide at gøre, fortæller manden bag de lidt for livagtige dekorationer, Johnnie Mullins, til Tv-stationen Newsy. 

LÆS OGSÅ: Video: Monsterparade hjemsøger Tivoli.

En af naboerne på Johhnie Mullings vej fik et kæmpe chok, da hun så de to kroppe på jorden. 

- Mit hjerte hoppede ud af mit bryst. Jeg tænkte "Åh min Gud". Hvis jeg tror, ​​det er rigtig, så bare tænk på hvad et barn ville tænke, siger den forargede nabo, Rebecca Fuentes til Newsy. 

Ifølge politiet i Oklahoma er det ikke ulovligt at benytte sig af livagtige Halloween-dekorationer, som dem Johnnie Mullings bruger.  

SE VIDEOEN MED DE UHYGGELIGE KROPPE: