Uhyggelig opdagelse i nedslidt hus: Kvinde fundet livløs med døde kæledyr omkring sig

Skrevet af Morten Larsen

14/07/2016

Dagens topnyheder

Tysk politi gjorde tidligere på ugen en uhyggelig opdagelse, da de blev kaldt ud til et faldefærdigt hus i Nürnberg.

Betjentene var kaldt ud til det nedslidte hus i den sydtyske by, hvor naboer havde meldt en 78-årig kvinde savnet, da de ikke havde set hende i dagevis.

Politiet blev mødt af den efterlyste kvindes 53-årige datter, da de mandag eftermiddag trådte ind ad døren til det ramponerede hus.

De chokerede betjente forlod straks huset for at transportere den skrøbelige kvinde hen til et psykiatrisk hospital.

Det tyske medie Scwäbische skriver, at huset var så forsømt, at det af sundhedsmæssige årsager ikke var forsvarligt at gennemsøge hjemmet i første omgang.

I tirsdags kom politiet så tilbage til huset – denne gang var de klædt forsvarligt på med beskyttelsestøj, og til sidst fandt de så liget af den 78-årige kvinde.

Den efterlyste kvinde havde været død i 'noget tid', oplyser en talsmand fra politiet.

De lokale myndigheder og dyreværn fandt mellem de store bunker med skrald en masse døde dyr. Resterne af dyrene lå spredt i det nedslidte hus og en tilvokset have.

Læs også: Verdens mest ensomme løve: Alene og sulten i forladt dyrepark

Der var hovedsageligt tale om døde kaniner, og kun skeletterne af de små gnavere var tilbage på de beskidte gulve i huset.

Det lokale dyreværn var dog i stand til at redde 20 kaniner og to duer, der var i 'en katastrofal tilstand', men som på forunderlig vis stadig er i live. 

Se flere af de skræmmende billeder fra huset ved at klikke her

Læs også: To trofæjægere poserer ved nedlagt løve, da de pludselig bliver overrasket bagfra

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: