Uhyggelig tragedie: Toårig pige dør efter at være blevet glemt i bil

Skrevet af Christina Ledertoug

12/05/2016

Dagens topnyheder

En blot toårig pige mistede i denne uge livet, efter at hendes mor havde glemt at tage hende ud af bilen og aflevere datteren i børnehave i den amerikanske by Gluckstadt. Det skriver The Clarion-Ledger.

Ifølge den lokale sherif Randy Tucker, skete den tragiske ulykke, fordi moderen troede, at hun havde afleveret datteren i børnehaven, inden hun selv tog på arbejde.

Bilen lod hun stå ved børnehaven, for derefter selv at gå på arbejde, der ligger i nærheden.

Men da hun senere på dagen ville hente pigen i børnehaven, fortalte en af pædagogerne, at den toårige slet ikke var blevet afleveret om morgenen.

Læs også:Efter dage i koma: Nu er Tamam fra X-factor død

"Naturligvis er det en meget trist dag. Omstændigheder i denne sag er dybt tragiske, siger Randy Tucker til The Clarion-Ledger.

Da moderen bliver klar over, at hendes lille datter ikke er i børnehaven, løber hun med det samme over til bilen.

Her finder hun den toårige liggende livløs.

De lokale myndigheder forventer ikke at rejse en sigtelse mod moderen

-Ud fra det jeg ved, ser det ikke ud til, at der er grundlag for en sigtelse. Det ligner en tragisk ulykke, ud fra de oplysninger vi har, siger sheriffen.

Moderen arbejder på en lokal virksomhed, og det er hendes rutine at aflevere, inden hun selv tager på arbejdet.

- Noget er gået galt i hendes rutine den morgen. Det er meget uheldigt, siger Randy Tucker.

Læs også: Fik fjernet sit ansigt af læger efter en ulykke: Nu trodser modig teenager sine mobbere

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: