Uhyggelig IS-video viser 4-årig dreng, der sprænger gidsler i luften

En kun fire-årig britisk dreng, hvis mor har taget ham fra Storbritannien til Syrien, medvirker i en ny video, hvor terrorgruppen sprænger en bil med gidsler i luften. 

Ikke noget særsyn fra terrororganisationens side, hvis ikke det var fordi, det tilsyneladende er den fire-årige dreng, der trykker på knappen. 

Drengen er kendt i offentligheden som 'Junior Jihadi', og hans mor er en af de mest kendte konvertitter i Storbritannien, hvor hun går under navnet Grace “Khadija” Dare. 

Hun har siden sin flugt til Syrien ikke forsømt en lejlighed til at bruge sin søn i propagandavideoer, hvor hun bruger ham som bevis for, at børn har det godt under terrorregimet i Syrien og Irak. 

Men den nye video er alligevel et lavpunkt, og drengen bliver vist frem med et sort pandebånd og en detonator i hånden, som han trykker på, hvorefter en bil med gidsler bliver sprængt i luften. 

- Vi vil slå de vantro derovre ihjel, siger den fire-årige dreng klædt i militærtøj i videoen. Efterfølgende jubler han ved bilvraget, mens han råber 'allah er stor'. 

Mændende i bilen bliver også interviewet, hvor det er tydeligt, at de ikke længere har kræfter til at kæmpe for deres liv. 

Drengen er søn til en svensk IS-kriger, der er død under kampe med koalitionsstyrker. Hans bedstefar bor stadig i Sverige og har flere gange bønfaldt gruppen om at sende ham ud af Syrien. 

I videoen truer de også Storbritannien, og de påstår, at mændende i bilen er spioner for koalitionen, og at de skal dræbes som hævn for vestlige luftangreb. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV