Uhyggelige detaljer fra retten: 8-årig datter var rædselsslagen for sin far

Skrevet af admin

06/08/2016

Mest læste i dag

En 51-årig mand dræbte torsdag sin datter. Den otte-årige pige blev fundet i faderens badekar i Slukefter, som er en forstad til Odense.

Fredag blev faderen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense, hvor han var for påvirket til at udtale sig om omstændighederne bag tragedien, som udspillede sig i hans hjem torsdag.

Ritzau skriver, at manden nægter sig skyldig i manddrab. Forsvaren forklarede i retten, at der i stedet er tale om vold med døden til følge.

- Det skal forstås på den måde, at han nægter, at han med vilje har slået hende ihjel. Men han erkender, at han har udøvet en eller anden form for vold, som har haft den - for ham at se utilsigtede - følge, at hun afgår ved døden, lød det fra forsvarer Klaus Holten Kristensen ifølge RItzau.

Voldelig og alkoholiseret
Ved Retten i Odense fortalte pigens mor, at hendes 51-årige eksmand og far til deres fælles datter var voldelig, alkoholiseret og utilregnelig, og at pigen var meget bange for ham. Det skriver BT.

Moderen boede i huset i Slukefter sammen med manden i 10 år, indtil hun for nylig gik fra ham. Hun forklarede i retten, at hun blev udsat for vold og trusler af den 51-årige under deres ægteskab.

Hun fortalte også, at manden drak mellem 10 og 15 øl om dagen, og at han ikke var i stand til at tage sig af datteren, som ikke fik mad og tissede i sengen om natten. Ifølge moderen var datteren så bange for den 51-årige, at hun ikke turde vække ham, når han lå og sov om aftenen, selvom hun var sulten.

Disse episoder skulle have fundet sted, mens moderen havde nattevagter, og pigen derfor var alene med ham.

I juli flyttede den otte-årige pige og hendes mor på krisecenter, og pigen stoppede med at tisse i sengen om natten, skriver BT. Moderen søgte om fuld forældremyndighed, hvilket blev afvist af Statsforvaltningen, som desuden fortalte hende, at den fulde forældremyndighed ville overgå til faderen, hvis hun ikke fandt et sted at bo inden datterens skolestart. 

Den otte-årige pige skulle efter sommerferien være begyndt i 2. klasse.

'Du skulle ikke have taget hende'
Da hun torsdag blev fundet død i sin fars badekar, var det anden gang, at hun var alene med ham, siden at forældrene var flyttet fra hinanden. Efter første besøg begyndte hun at tisse i sin seng om natten igen. Moderen fortalte i retten, at hun og datteren havde aftalt, at pigen skulle ringe klokken 18.30 og fortælle, hvordan det gik. Forbindelsen blev afbrudt, inden de nåede at sige farvel til hinanden.

Næste formiddag ringede den 51-årige til moderen:

- Du skulle ikke have taget hende. Hun ligger i badekaret. Jeg har slået hende ihjel, sagde han i røret.

Moderen og hendes far, pigens morfar, tog ud til huset i Slukefter sammen med politiet, hvor det værst tænkelige syn mødte dem.

På adressen sad manden i sin sofa iført underbukser. Der var en stank af alhohol. Han havde forsøgt at begå selvmord ved at skære sig i underarmen, og der var store mængder blod flere steder i huset. Den 51-årige var ved bevidsthed og bad angeiveligt en betjent om at tage livet af ham ved at skyde ham i ansigtet med sin tjenestepistol.

Pigen blev fundet på badeværelset i et badekar, som var tømt for vand. Ifølge anklageren havde hun på daværende tidspunkt været død i mere end 10 timer og var formentlig blevet flyttet.

Det vides endnu ikke nøjagtigt, hvordan pigen er død, men der er formentlig tale om kvælning eller drukning eller begge dele. Dødsårsag skal slås fast ved en obduktion.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: