Uhyggelige tal: Halvdelen af danske forældre bruger ikke tid med deres børn

Skrevet af Kirstine Petersen

11/04/2015

Dagens topnyheder

Halvdelen af forældre med børn i alderen 0-18 år spiser ikke sammen med børnene, de går ikke en tur på legepladsen, læser en bog sammen, hinker i solen eller andet, der kan kategoriseres som tid sammen som familie.

Det viser en undersøgelse af Psykiatrifonden, der selv kalder tallene for uhyggelige.

Politiken skriver i dag om undersøgelsen, der blandt andet viser, at 20 procent af forældrene laver noget med børnene et par gange om ugen, 14 procent én gang om ugen, og at de resterende 15 procent foretager sig noget sammen med børnene månedligt eller sjældnere.

Jo ældre, barnet er, jo mindre tid bruger forældrene med det.

Læs også: Den forbudte tilståelse: Mor indrømmer, hun foretrækker sin ene søn mere end den anden

Andelen af dem, der svarer, at de ikke laver noget med deres barn dagligt: er således 28 procent for de 0-3 årige, 33 procent for de 4-6 årige, 52 procent for de 7-12-årige og 67 procent for teenageforældre til 13-18 årige.

Det manglende samvær skader børnenes trivsel, selvværd og livsglæde, beretter flere eksperter for avisen.

Skilsmisseforældre, der har medvirket i besvarelserne er tilmed blevet bedt om kun at tænke på de dage, de har børnene hjemme.

Besvarelserne kan dermed ikke forklares med, at mange familier i dag er skilsmissefamilier.

Spørgsmålet er så, hvad forklaringen er.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: