’Uhyre’ forsøger at bryde ind i huset for at æde familiens hund

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/06/2016

Mest læste i dag

Der er mange grunde til at prise sig lykkelig for, at vi bor i Danmark, og nu kan vi føjet endnu en grund til listen: Vi har ingen komodovaraner.

Det store øgle-dyr, der kan blive over tre meter, er nemlig ikke til at spøge med. Det faktum fik en thailandsk familie bekræftet, da noget en dag ’bankede på’ deres dør. Det skriver The Mirror.

Udenfor befandt der sig en knap to meter lang komodovaran, der havde sat sig oprejst i færd med at åbne dørhåndtaget med sin mund.

For inden på den anden side af døren, havde det glubske uhyre fået færten af familiens lille hund, som sikkert ville udgøre et perfekt mellemmåltid for den uindbudte øgle.

Hændelsen fandt sted i den thailandske by Samutprakkarn, og på optagelserne kan man høre, hvordan flere af familiemedlemmerne råber og diskuterer, hvad de skal stille op med det store dyr.

- Den er inden i husket. Den er fandeme stor! råber et mandeligt familiemedlem.

- Det siges, at hvis man kaster en mønt på den, så går den væk. Det betyder, at man skænker varanen lykke og held, forklarer en kvinde, men den påstand giver kvindes bror ikke meget for og svarer tørt igen:

- Du skulle prøve at stille dig ved siden af den søster, den har samme størrelse som dig.

- Den er sød, svarer kvinden, men det er hendes bror ikke enig i.

-Sød? Har den nogensinde set sig selv i et spejl?

Et af familiemedlemmerne forsøger sig til sidst med et ræb, som han har bundet til en lasso, men den støre øgle er ikke sådan at få fat på.

Til sidst lykkes det dog i fælleskab familien at få den store varan trukket væk fra døren og ud på vejen, hvor flere af mændene dog må passe på ikke at komme for tæt på det hvæsende rovdyr.

Det forlyder, at dyret efterfølgende blev fanget og fragtet til en nærliggende skov, hvor det blev sat frit igen.

- Den varan er her hele tiden. Nogen gange er der også nogle endnu større, fortæller Thaiyuanwong, der er et af familiemedlemmerne i huset.

- Vi har døbt den Selena efter berømtheden (sangerinden Selena Gomez) som min søster er vild med, forklarer Thaiyuanwong.

Han fortæller også, at der er mange andre varaner i området.

- Udover Selena er der også mange baby-øgler, og vi har vænnet os til dem. Mennesker har invaderet deres naturlige tilholdssteder, så nu har de ikke noget sted at tage hen udover at være her. Det er trist ikke at have et sted at bo, men nogle mennesker forsøger alligevel at slå dem ihjel. Lad os se, om vi ikke kan lever sammen uden at skade hinanden, forklarer han til Thailand's Daily News.

I videoen her kan du se optrinnet:

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: