Ukraine anholder franskmand med plan om angreb under EM

Skrevet af admin

06/06/2016

Dagens topnyheder

Lederen af Ukraines sikkerhedstjeneste siger til Reuters, at myndighederne i Kijev har tilbageholdt en fransk statsborger, som havde planer om 15 angreb i Frankrig forud for EM i fodbold og under turneringen.

Den anholdte var i Ukraine, hvor han havde kontaktet "illegale væbnede grupper", siger sikkerhedstjenestens leder, Vasilij Gritsak.

- Han var interesseret i at købe våben og sprængstoffer, siger han.

Den anholdte havde ifølge oplysningerne planer om at ramme moskéer, synagoger og regeringsbygninger, hedder det videre.

Den unavngivne mand har ifølge oplysningerne fra Ukraine talt negativt om den franske regering, om masseindvandring og om spredningen af islam og globalisering.

Franskmanden medbragte 125 kilo af sprængstoffet TNT, oplyser Ukraine.

Han blev anholdt ved den ukrainsk-polske grænse sidst i maj.

/ritzau/Reuters