Ukraine: Militær bekæmper russisk bataljon nær lufthavn

Ukrainske styrker trak sig mandag tilbage fra lufthavnen i Lugansk i den østlige del af Ukraine.

Ifølge Ukraines militær har dets styrker kæmpet mod en russisk bataljon af kampvogne om kontrollen af den strategisk vigtige lufthavn.

Tilbagetrækningen fra den civile lufthavn er den seneste i en række af tilbageslag for Ukraine, der bekæmper prorussiske separatister, som, styret i Kijev mener, har direkte større fra hundredvis af russiske styrker.

- Ukrainske faldskærmstropper kæmper mod en bataljon af kampvogne fra den russiske hær med henblik på at holde lufthavnen, lød det i en udtalelse fra militæret.

De seneste 24 timer har prorussiske separatister mistet 80 mænd, nogle pansrede køretøjer og et missilsystem, lyder det videre, uden at militæret opgiver tal for ukrainske tab.

Mandag middag fik de ukrainske styrker dog ordre på at trække sig tilbage.

Præsident Petro Porosjenko anklager Rusland for "direkte og åben aggression" mod nabolandet.

Imens fortsætter eftersøgningen af to sømænd, der forsvandt efter et angreb på en patruljebåd, der sank i Asov-havet efter at være blevet beskudt af artilleriild - angiveligt fra prorussiske separatister.

Otte sømænd blev reddet, men behandles for skader og forbrændinger, lyder det ifølge en grænsevagt.

Poroshenko siger, at Ruslands involvering i konflikten har tippet balancen og er den største grund til, at momentum er skiftet.

- Direkte og åbne aggressioner er blevet iværksat mod Ukraine fra en nabostat. Dette har ændret situationen i den zone af konflikten på en radikal måde, siger han.

En topembedsmand fra FN sagde i sidste uge, at det samlede dødstal for den fem måneder lange konflikt er 2600 - inklusiv civile ukrainske og separatister.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip