Ukraine-uro udskyder håndboldkvinders EM-kamp

De danske håndboldkvinders EM-kvalifikationskamp mod Ukraine i Kijev den 26. marts er udskudt på grund af den spændte situation i landet.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund fredag i en pressemeddelelse.

Kampen i EM-kvalifikationsgruppe 1 er i stedet udsat til weekenden den 11./12. juni.

Udskydelsen betyder, at der i EM-kvalifikationens sidste uge vil blive spillet tre kampe i stedet for de oprindeligt planlagte to, og for Danmarks vedkommende ser restprogrammet således ud:

Lørdag den 29. marts.: Danmark - Ukraine i Kolding.

Lørdag den 7. juni.: Østrig - Danmark I Wien.

11./12. juni.: Ukraine - Danmark i Kijev

14./15. juni.: Danmark - Litauen

De to bedst placerede hold kvalificerer sig til december måneds EM i Kroatien/Ungarn, og Danmark har indtil videre maksimumpoint for to kampe, mens Ukraine og Østrig har hver to. Litauen er uden point.

Urolighederne i Ukraine blev indledt med oprøret mod præsident Viktor Janukovitj i Kijev og siden eskalerede det med de russiske soldaters landgang på den Ukraine-ejede halvø Krim.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip