Ukraines parlament er klar til at befri Timosjenko

Skrevet af admin

22/02/2014

Dagens topnyheder

Med 322 stemmer ud af 450 har det ukrainske parlament vedtaget, at den fængslede oppositionspolitiker Julia Timosjenko skal løslades, skriver Kyiv Post.

Med beslutningen optrapper parlamentet proceduren for hendes frifindelse. Det betyder, at den ikke skal godkendes af præsident Viktor Janukovitj, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Timosjenko blev i 2011 idømt syv års fængsel for embedsforsømmelse, mens hun var Ukraines premierminister.

EU har kaldt det en politisk dom, der skulle sætte en politisk modstander ud af spillet.

/ritzau/