Ukraines præsident: Hejs flaget over Slavjansk

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, har lørdag vundet et markant slag mod separatisterne i øst, efter at væbnede oprørere har forladt deres hidtidige højborg Slavjansk.

Nu beordrer præsidenten flaget hejst over byen, der huser et af landets største våbenanlæg, og som oprørene besatte den 6. april.

- Præsidenten har givet ordre til, at statens flag hejses på rådhuset i Slavjansk, hedder det ifølge Reuters i en udtalelse fra præsidentens kontor.

Petro Porosjenko afviste mandag at forlænge en ensidig erklæret 10 dage lang våbenhvile i det østlige Ukraine og blæste i stedet til kamp mod oprørerne.

Og nu glæder han sig altså over resultatet.

- Lokale indbyggere overdrager våben til regeringsstyrkerne, som rebellerne har efterladt, siger præsidenten i en udtalelse ifølge AFP.

- Dette er den afvæbning, jeg talte om, da jeg præsenterede min fredsplan for at løse situationen i øst, siger han.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip