Ukraines præsident ruster landet til krig

Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, har i en tv-transmitteret tale lørdag aften givet ordre til at sætte landets væbnede styrker i højeste alarmberedskab, oplyser flere nyhedsbureauer.

Det er den ukrainske reaktion på det russiske parlaments beslutning tidligere lørdag, der godkendte en indsættelse af russiske styrker i den tidligere sovjetstat, Ukraine.

Den midlertidige præsident meddelte den seneste udvikling i en dyster tv-transmitteret tale til nationen. Ved sin side havde han premierminister Arsenij Jatsenjuk, som fortalte, at han havde talt med sin russiske modpart, Dmitrij Medvedev.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip