Ukrainsk separatistleder trækker sig i Donetsk

Den selvudnævnte premierminister i den såkaldte Folkerepublikken Donetsk i det østlige Ukraine, Aleksandr Borodaj, trækker sig tilbage, skriver Reuters.

Aleksandr Borodaj, der er russisk statsborger, har indtaget en fremtrædende rolle i forbindelse med det prorussiske oprør, der i de seneste måneder har ført til voldsomme krigshandlinger i den østlige del af Ukraine.

Da et passagerfly fra Malaysia Airlines i sidste måned efter alt at dømme blev skudt til jorden, var det Borodaj, der forhandlede med vestlige lande om udleveringen af flyets sorte bokse samt ligene af de 298 personer, der var om bord på flyet.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip