Ukuelige optimister før afgørende DM-finale

Da Team Tvis Holstebros kvinder for et par uger siden vandt finalen i EHF Cup over franske Metz, tabte det danske mandskab klart på hjemmebane for derefter at vende det hele til samlet sejr i Frankrig trods 5.500 tilskuere på lægterne i Metz.

Og hvis man skal tro Tvis-spillerne, kan noget lignende sagtens ske igen fredag aften i den afgørende DM-finale mod FC Midtjylland, der ellers i mandags vandt 27-23 i Team Tvis' 'sandkasse' Gråkjær Arena

- Vi tror 100 procent på guld. Ingen tvivl om det. Vi har i løbet af sæsonen lavet så mange store resultater på udebane, og vi vandt som bekendt med syv mål ude over FCM i EHF Cup'en, lige som vi i EHF Cup-finalen også vendte billedet. Alt i alt er der mange eksempler på, at det her hold kan løse de sværeste opgaver, siger Kathrine Heindahl fra Team Tvis Holstebro.

- FCM er et rigtig godt hold med mange strenge at spille på, og vi skal være glade for, at vi kun tabte med fire i den første finale, hvor vi var bagud med otte. Men en finale varer 120 minutter, og der er så sindssygt mange ting, vi kan gøre bedre i forhold til den første kamp, siger forsvarseksperten.

Den afgørende DM-finale bliver i øvrigt Kathrine Heindahls sidste kamp for klubben. I næste sæson spiller hun for Randers HK.

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip