Ulækkert: Kunde fandt muggen ost i Lidl

Pakken med den skiveskårede ost blev købt i Lidl i Ringsted søndag og åbnet mandag. Men da opdagede Ferhat Karaky en plet mug på sin ost.

Ifølge datomærkningen skulle osten ellers kunne holde til september.

Du kan se billeder af osten i galleriet under denne artikel.

Hos Lidl beklager man fundet af mug. Ifølge kommunikationsmedarbejder Maria Frank har kæden ikke hørt noget om, at der skulle være noget galt med det parti, som osten kommer fra.

- Det er højst sandsynligt fordi, der har været et lille hul i pakken, man ikke har set, så der er sluppet luft ind, hvor der ikke skulle luft ind. Det er det, der ikke må ske, men det gør det desværre engang i mellem. Det beklager vi selvfølgelig rigtig meget, siger hun til Dagens.dk.

Hun fortæller, at man kan få pengene tilbage, hvis man opdager mug på sine varer fra Lidl, hvis man henvender sig i butikken.

Følg Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

KLIK PÅ BILLEDER FOR STOT STØRRELSE:

Dagens Gossip

Dagens TV